Den Lovede Messias – Hadrat Mirza Ghulam Ahmad (fred være med ham)

Alle verdensreligioner indeholder profetier om en særlig persons komme – en Reformator, der vil vise sig i de senere dage. I islam venter muslimerne på den Lovede Mahdi og Messias. Ifølge Islams Ahmadiyya Bevægelse er denne Lovede Mahdi og Messias kommet i skikkelse af Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as (1835–1908). Han blev født den 13. februar 1835 i landsbyen Qadian i Indien. Han tilhørte en kendt ædel familie.

Den Lovede Messias’^as komme var blevet forudsagt af den Hellige Profet^sa selv. Ifølge en overlevering sad den Hellige Profet^sa blandt sine disciple, da to vers fra sura al-Djumu‘ah blev åbenbaret:

“Han er Den, Som har oprejst et Sendebud blandt analfabeterne af deres egen midte, som forelæser Hans Tegn for dem og lutrer dem og lærer dem Bogen og Visdommen, skønt de tidligere var i åbenlys vildfarelse, og også blandt andre af dem, som endnu ikke har sluttet sig til dem. Han er den Almægtige, den Alvise.” (62:3-4)

En af den Hellige Profets^sa disciple spurgte, hvem dette vers henviste til. Den Hellige Profet^sa svarede – idet han lagde sin hånd på Salman^ra fra Persien: “Selv hvis troen hævede sig op til Plejaderne, ville en mand blandt disse folk med sikkerhed finde den.” (Bukhāri)

Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as er den Lovede Reformator i de senere dage. Allerede fra barndommen udviste han en usædvanlig og dybtfølt interesse for religion, hvilket blev bemærket af mange – herunder hans egen far, som gav ham øgenavnet Maseetar, altså én, der tilbringer størstedelen af sin tid i moskéen i bøn.

Han begyndte at modtage åbenbaringer såvel som visioner og sande drømme fra Gud allerede i en tidlig alder. I årene 1864 eller 1865 blev den Lovede Messias^as velsignet med en vision, hvori han så den Hellige Profet Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham). Denne oplevelse bekræftede yderligere, at Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as havde en dyb tilknytning til islams Hellige Profet^sa. Han blev skænket indsigt i, at han ville få en rig og ophøjet åndelig fremtid.

Den Lovede Messias’^as far nærede et ønske om, at hans søn skulle indtræde i statens tjeneste, da en sådan stilling ville sikre ham økonomiske midler til at forsørge sin familie. Imidlertid følte Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as, at den tid han brugte på sin verdslige beskæftigelse var en fængselsstraf, idet hans hjerte var dybt forankret i spiritualitet og i bestræbelsen på at øge sin religiøse viden og indsigt. Han fortsatte derfor med at studere den Hellige Koran og anvendte sin fritid på at tjene menneskeheden og hjalp de nødlidende. Han tilbragte samtidig mange timer i intellektuelle og teologiske debatter med kristne missionærer, der boede i hans nabolag, hvorved han forsvarede sin elskede tro, islam.

Juni 1876 blev en tragisk tid for den Lovede Messias^as, idet hans far blev kaldt bort fra denne verden. Tidligere samme dag havde han modtaget en åbenbaring fra Gud, som meddelte ham hans fars død. Den Lovede Messias^as var dybt bedrøvet over sin fars død og bekymret for de vanskeligheder, hans familie nu ville stå overfor på grund af begrænsede økonomiske midler. Men da Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as var Guds elskede tjener, sendte Gud den Almægtige en trøstende åbenbaring til ham: “Er Allah ikke tilstrækkelig for Sin tjener?” (39:37)

Denne forsikring fyldte den Lovede Messias^as med en vished om, at Allah den Almægtige til enhver tid ville sørge for ham. I året 1868 eller 1869 blev han atter velsignet med en åbenbaring fra sin Herre, hvori det blev forkyndt: “Din Gud er veltilfreds med det, du har udrettet. Han vil velsigne dig i rigt mål – så overvældende, at selv konger vil søge velsignelse ved dine klæder.”

På det tidspunkt forekom denne åbenbaring særdeles forunderlig – hvorledes skulle konger søge velsignelse ved sådan en persons klæder, som knap nok var kendt uden for en afsides landsby i Indien?

Dog vidner historien om, at denne åbenbaring blev til virkelighed, idet den Lovede Messias’^as åndelige arv med tiden udfoldede sig og nåede ud til folk over hele verden – fra alle samfundslag, fra alle livets kår, rige og fattige – og varer ved den dag i dag.

Han fortsatte med at modtage guddommelige åbenbaringer og visioner, indtil han i året 1882 blev skænket en åbenbaring af særlig stor betydning. Gennem denne blev det utvetydigt gjort klart for ham, at han – Mirza Ghulam Ahmad^as, var den udvalgte – den, som var udsendt af Gud til at tjene Hans sag, altså at han var den Lovede Messias^as.

I januar 1886 blev han velsignet med en profeti, som forudsagde fødslen af en smuk og åndeligt lutret søn. Denne profeti blev fulgt af endnu en profeti. Den anden profeti beskrev nærmere de omstændigheder, under hvilke den Lovede Messias^as ville blive skænket sin lovede søn.

Begge disse profetier blev opfyldt den 12. januar 1889, da den Almægtige Gud velsignede den Lovede Messias^as med en søn, som fik navnet Mirza Bashiruddin Mahmood Ahmad^ra. Denne lovede søn blev senere den anden Kalif for Islams Ahmadiyya Bevægelse.

Udgivelsen af den Lovede Messias’^as første værk, Barahin-e-Ahmadiyya, blev et betydningsfuldt skridt i Ahmadiyya Bevægelsens historie. Dette værk banede ikke alene vejen for Bevægelsen, men ydede tillige et stærkt forsvar for islam i en tid, hvor islam mødte hårde angreb fra forskellige religiøse retninger, herunder kristendommen.

Barahin-e-Ahmadiyya gav læserne overbevisende argumenter overfor andre religiøse bevægelser, argumenter, som demonstrerede den Hellige Korans overlegenhed i forhold til andre Hellige Skrifter og endvidere beviste den Hellige Profet Muhammads^sa sandfærdighed.

I 1889 modtog Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as følgende guddommelige åbenbaring: “Når du har besluttet dig, så sæt din lid til Allah. Og byg Arken for Vore øjne ifølge Vor åbenbaring. I sandhed, de, der sværger dig troskab, sværger i sandhed troskab til Allah. Allahs hånd er over deres hænder.”

Efter denne åbenbaring udsendte Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as en offentlig bekendtgørelse som lød:

“Jeg er blevet udpeget til at bekendtgøre, at de, som oprigtigt søger sandheden, bør aflægge løfte om troskab til mig, så de kan blive i stand til at finde vejen til den sande tro, den sande renhed og kærligheden til Gud.”

Kaldet til aflæggelse af troskabseden blev øjeblikkeligt besvaret af dem, som allerede havde anerkendt, at Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as var denne Lovede Messias, og at Gud den Almægtige Selv havde udvalgt ham. Den første indvielsesceremoni fandt sted i Ludhiana i Indien den 23. marts 1889, hvor fundamentet til Islams Ahmadiyya Menighed blev lagt. Hadrat Maulvi Nooruddin^ra var den første, som aflagde troskabsed ved hans hånd.

I året 1891 modtog Hadrat Mirza Ghulam Ahmad^as gentagne åbenbaringer om, at Profeten Jesus^as af Nazareth – hvis genkomst både muslimer og kristne ventede – døde en naturlig død, og at det, der mentes med hans genkomst, ikke var hans fysiske tilbagevenden, men at en person skulle fremstå i Jesu ånd, og at han selv var den Lovede Messias^as.

Hele sit liv tjente han utrætteligt og aktivt som en sand repræsentant for Gud og Hans Sendebud. Han stod i forreste række i bestræbelserne på at fjerne misforståelser mellem religionerne, forene menneskeheden og føre dem til den Ene Gud.

Han skrev over 80 bøger og tusindvis af breve, afholdt hundredvis af foredrag og deltog i utallige offentlige debatter for at viderebringe budskabet fra Gud på den bedste måde.

Den 26. maj 1908 blev den Lovede Messias^as kaldt bort til sin Herre og blev begravet i Qadian i Indien. Hans ærefulde arv som grundlægger af Islams Ahmadiyya Bevægelse lever videre og gør sig fortsat gældende over hele verden.

Han var et menneske, der var opfyldt af inderlig kærlighed til sin højtelskede Mester, den Hellige Profet^sa, og fortsatte i hans fodspor hele sit liv.

Han var Guds udvalgte og Hans elskede og blandt dem, som Gud skænker det glædelige budskab i den Hellige Koran:

“Og du, o fredfyldte sjæl! Vend tilbage til din Herre, veltilfreds med Ham, og Han veltilfreds med dig. Så træd du ind blandt Mine udvalgte tjenere, og træd du ind i Mit Paradis.” (Den Hellige Koran, 89:28-31)