Den Hellige Profet Muhammadsa*,
Allahs Sendebud og Profeternes Segl
*’Allahs fred og velsignelser være med ham’
Den Hellige Profets liv, (Allahs fred og velsignelser være med ham), var et liv præget af stor fremgang. Men hensyn til hans ophøjede moralske egenskaber, hans åndelige kraft, hans store beslutsomhed, hans enestående og fuldkomne lære, hans fuldendte eksempel og det at hans bønner blev besvaret – i alle disse henseender udviste han så strålende tegn, at selv en almindelig intelligent person må erkende, at han var et fuldkomment udtryk for guddommelige egenskaber og et sandt fuldkomment menneske.
Muhammad betyder bogstaveligt “den lovpriste”. Den Hellige Koran siger: “Allah og Hans engle sender velsignelser over Profeten. O I som tror! I skal også nedkalde velsignelser over ham og hilse ham med fredshilsenen”. (33:57)
Profetens ærede hustru Ayeshara rapporteres at have svaret dem, der ønskede at vide mere om den Hellige Profets karakter efter hans død: “Hans karakter var Koranen.” Det vil sige, at han praktiserede, hvad han prædikede, og han prædikede, hvad han praktiserede. Den Hellige Koran bekræfter det med disse ord: “I har i Allahs Profet et skønt forbillede”. (33:22)
Hans komme var blevet forudsagt både i Toraen og Evangelierne (7:158). Den Hellige Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham) havde et løfte om guddommelig beskyttelse (5:68) og blev bevogtet og bistået af englene (13:12, 66:5).
Hans liv fremstod som en åben bog, hvor intet var skjult, og alt bar præg af sandhed og oprigtighed. Han blev anerkendt som ‘den sandfærdige’ og ‘den troværdige’ af sit folk i Mekka, og han levede et rent og ædelt liv allerede før sin proklamation af profetembedet (10:17).
Alle detaljer om hans liv er omhyggeligt bevaret i historien. Det er en kendsgerning, at han hverken kunne læse eller skrive, idet han aldrig havde haft lejlighed til at gå i skole eller modtage undervisning fra nogen lærer. Gud var hans Lærer. Som fyrreårig modtog han sin guddommelige kaldelse til at forkynde islams budskab for hele menneskeheden.
Den Hellige Profetssa liv var viet til det dobbelte formål at genoprette Guds Enhed på jorden – vor Skaber, Som alene er tilbedelsesværdig – og at mennesker, gennem dette forhold til Gud, skulle blive civiliserede og handle retfærdigt over for hinanden.
Hans guddommelige mission bestod i at forelæse Guds tegn for dem, undervise folk i bogen og visdommen samt at lutre dem åndeligt (2:130; 62:3).
Det er en historisk kendsgerning, at da mekkanerne tilbød ham alt, hvad hans hjerte måtte begære, forblev hans svar fuldkommen urokkeligt i spørgsmålet om Guds Enhed. Han erklærede: “Selv hvis de lagde solen i min højre hånd og månen i min venstre, ville jeg ikke opgive det budskab, som Gud har betroet mig.”
Den Hellige Profetsa og hans trofaste følgere udholdt alle former for lidelser og brutal forfølgelse i Mekka gennem tretten lange år med prøvelser. Da livet dér blev uudholdeligt for dem, udvandrede de til Medina. Mekkanerne, som ikke havde haft held med deres ondskabsfulde plan om at tage Profetens liv, forfulgte nu muslimerne til Medina. Det var på det tidspunkt, at Gud tillod de troende at gribe til våben for at gøre en ende på forfølgelsen og forsvare deres liv, tro og rettigheder.
Den Hellige Koran blev åbenbaret til den Hellige Profetsa over en periode på treogtyve år og blev fuldendt kort før hans bortgang i en alder af 63. På dette tidspunkt var islam grundfæstet i Arabien.
Han var et fuldkomment menneske (20:2), den fuldkomne leder (36:2) og et fremragende forbillede for menneskeheden (33:22). Gud siger i Koranen: “O Profet! Vi har i sandhed sendt dig som et Vidne og en Forkynder af glædelige budskaber og en Advarer og den, som kalder til Allah på Hans befaling, og som en strålende Lampe.” (33:46-47)
Profeten Muhammadsa var – ifølge Den Hellige Koran (4:80; 7:159; 34:29) – Allahs Sendebud til hele menneskeheden. Han blev sendt som en barmhjertighed for alle mennesker (21:108). Han modtog åbenbaringer fra Gud ligesom de tidligere Profeter (4:164; 42:4), og det blev pålagt ham at viderebringe disse åbenbaringer til menneskeheden (5:68). Han blev befalet altid at være klar til at udbrede sandheden (74:2), og han var vidne til udbredelsen af islam i sin egen levetid (110:3).
Hans budskab var universelt, og han længtes altid efter, at menneskeheden skulle tro på den Ene Gud (18:7, 26:4). Han var Profeternes Segl (33:41) og opnåede den højeste status i Allahs åsyn (53:9). Den Hellige Koran siger: “Og den, som adlyder Allah og dette Sendebud, skal være blandt dem, som Allah har skænket Sine velsignelser, nemlig Profeterne og de Sandfærdige og Martyrerne og de Retfærdige. Og fortræffelige fæller er de” (4:70).