I året 1891 modtog Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas gentagne åbenbaringer om, at Profeten Jesusas af Nazareth – hvis genkomst både muslimer og kristne ventede – allerede var gået bort, samt at Han overlevede korsfæstelsen, derefter rejste fra Palæstina til forskellige lande i Østen for til sidst at slå sig ned i Kashmir i Indien, hvor han døde en naturlig død. Denne opfattelse fremlagde Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas med stærke argumenter i sine bøger. For at uddybe dette emne udgav han i 1908 den vigtige bog på urdu med titlen Masih Hindustan Mein (Jesus in India). Følgende uddrag er fra denne bog, hvori han bl.a. argumenterer for:

  • Profeten Jesusas døde ikke på korset, men besvimede og blev taget ned levende
  • evangelierne bekræfter, at Jesus kun hang på korset i nogle få timer, hvilket ikke stemmer med det normale dødstidspunkt for en korsfæstet
  • en soldat stak ham i siden med et spyd, og straks flød der blod og vand ud
  • ifølge Bibelen blev hans ben ikke brækket – hvilket var usædvanligt og antyder, at han ikke var død
  • hans sår blev plejet i en grav i tre dage
  • Jesus mødte derefter disciplene, rejste til Galilæa, spiste brød og kød og viste sine sår til sine disciple
  • efter at han var blevet rask, forlod han Palæstina
  • og rejste østpå for at opsøge de fortabte jødiske stammer, som var flygtet til forskellige lande i Østen.

Formålet med bogen ”Jesus in India” var at fjerne alvorlige misforståelser om Jesu liv, som længe havde været udbredt blandt både kristne og de fleste muslimske retninger.

De kristne og de fleste muslimer tror, at Profeten Jesus blev løftet levende op til himlen, og begge tror, at han stadig lever i himlen og vil vende tilbage til jorden i de sidste dage. Forskellen mellem muslimers og kristnes synspunkter består bl.a. i, at de kristne mener, at Jesus døde på korset, blev oprejst fra de døde, steg til himmels i sit jordiske legeme, satte sig ved Faderens højre hånd og vil vende tilbage til jorden for at holde dom i de sidste dage.

Visse muslimske sekter mener derimod, at Jesus hverken blev korsfæstet eller døde på korset. Da jøderne arresterede ham for at korsfæste ham, blev han løftet op til himlen i sit jordiske legeme af Guds engel, og han lever der endnu, nærmere bestemt i den anden himmel, hvor også Profeten Johannes Døberen opholder sig. Nogle muslimer tror endvidere, at Jesus er en ophøjet Profet fra Gud – men ikke Gud selv, ej heller Guds søn. De hævder også, at han i de senere dage vil stige ned til jorden, nær en minaret i Damaskus, ledsaget af to engle. Jesus og Imam Muhammad al-Mahdi, som vil være til stede i verden, vil ifølge deres tro dræbe alle ikke-muslimer og ikke skåne nogen undtagen dem, der omgående antager islam.

Skønt de kristne begår en alvorlig fejltagelse ved at kalde et ydmygt menneske for Gud, gør også nogle muslimer sig skyldige i vildfarelse, idet de tror på en blodtørstig Mahdi og en lige så blodtørstig Messias.

Dette er de væsentligste forskelle mellem muslimer og kristne, som rummer mange detaljer. Det er en sørgelig sandhed, at tilhængerne af de store religioner i dag er splittet i talrige sekter, hvilket kræver en guddommelig Reformator til at afklare misforståelserne og forene dem i én fælles målsætning under En Gud. Den Almægtige Gud har i Sin store barmhjertighed sendt en sådan Reformator, nemlig Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas af Qadian – den Lovede Messias og Mahdi i vor tid. Se denne hjemmeside under “MESSIAS”.

Ifølge Hadith-litteraturen var et af hovedformålene med den Lovede Messias’ komme tydeligvis at modbevise teorien om korsfæstelsen, altså at tilbagevise forestillingen om, at Jesus døde på korset, hvilket udgør selve grundpillen i den kristne tro.

I sit værk ”Jesus in India“ har den Lovede Messias sporet Profeten Jesus’ sidste rejse i detaljer og fremlagt beviser for, at Jesusas, efter at have overlevet korsfæstelsen, forlod Judæa og rejste østpå for at fortsætte sin mission blandt ‘Israels fortabte stammer’. I Matthæusevangeliet 15:24 siger Profeten Jesus: “Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus”. På sin vej rejste han gennem Persien og Afghanistan og kom til sidst til Kashmir i Indien, hvor han levede blandt sine tilhængere og døde en naturlig og ærefuld død i en høj alder. Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas anvendte dokumenteret analyse af både evangelierne og de islamiske kilder – Koranen og hadith[1] – samt medicinsk og historisk materiale, herunder gamle buddhistiske optegnelser, for at underbygge sine standpunkter.

Den Lovede Messiasas har i denne bog dokumenteret, at Profeten Jesus hverken døde på korset, for til himmels eller blev oprejst dertil, ej heller vil han stige ned til jorden igen. Tværtimod forholder det sig sådan, at Jesus døde i en alder af 120 år i bydelen Khanyar i Srinagar, Kashmir, Indien, hvor hans grav stadig findes.

Bogen “Jesus in India” er opdelt i følgende kapitler:

  1. Beviser fra
  2. Beviser fra Den Hellige Koran og Hadith-litteratur.
  3. Beviser fra medicinsk litteratur.

Liste over bøger, der omtaler Marhami-Isa (salven til Jesus), der blev tilberedt til Jesus’ sår.

  1. Beviser fra historiske kilder.
  2. Beviser fra islamisk litteratur vedrørende Jesus’ rejser
  3. Beviser fra buddhistiske optegnelser
  4. Beviser fra historiske skrifter, der viser, at Jesus’ rejse til Punjab og de omkringliggende områder var uundgåelig

Bogen indholder et appendiks, der består af uddragene fra de (22) oprindelige bøger, som forfatteren selv har citeret i ‘Jesus in India’. Følende er hyperlinks til disse bøger:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22

Da Ahmadiyya Bevægelsen begyndte at sprede sig i Indien, og mange i Kashmir området sluttede sig til Ahmadiyya Bevægelsen, blev der etableret kontakt mellem dem og den Lovede Messiasas i Qadian. De berettede, at der i Kashmir – nærmere bestemt i kvarteret Khanyar i byen Srinagar – findes en grav, som ifølge traditionen tilhører en profetisk prins ved navn Yuz Asaf.

Hadrat Maulavi Hakim NoorudDin, den første efterfølger (Kalif) til den Lovede Messias, tilbragte 14 år i Kashmir som højt agtet statslæge. Under sit ophold i Kashmir blev han bekendt med en grav i Srinagar, kendt blandt lokalbefolkningen som graven for Nabi Isa (Profeten Jesus), beliggende i helligdommen Roza Bal. Folk troede også, at det var graven for en Profet, som blev kaldt “Yuz Asaf”, der var kommet til Kashmir fra et andet land omkring 1900 år tidligere. (Yuz er tilsyneladende en omskrivning af navnet “Jesus”).

Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas har i sin bog ”Jesus in India“ citeret mange henvisninger fra videnskabelige og historiske værker for at underbygge sine argumenter. Nogle af disse værker nævnes nedenfor:

  1. Travels in the Mogul Empire A.D. 1656-1668 by François Bernier, translated on the basis of Irving Brock’s version and annotated by Archibald Constable 1891, Second Edition, revised by Vincent A. Smith, M.A. (Oxford University Press 1916)
  2. A Journey from Bengal to England, through the Northern Part of India, Kashmir, Afghanistan, and Persia, and into Russia by the Caspian-Sea, by George Forster, vol. II (R. Faulder and Son, London 1808)
  3. The Races of Afghanistan, being a Brief Account of the Principal Nations Inhabiting that Country, by Surgeon – Major H. W. Bellew, C.S.I. (Thacker, Spink & Co. Calcutta, (1880) MDCCCLXXX)
  4. The Cyclopædia of India and of Eastern and Southern Asia, by Surgeon General Edward Balfour, vol. I, Third Edition (Bernard Quaritch, London 1885)
  5. Narrative of a Mission to Bokhara, in the years 1843 – 1845, to ascertain the Fate of Colonel Stoddart and Captain Conolly, by the Rev. Joseph Wolff, D.D. LL.D., Vol. 1, second edition, revised (John W. Parker, London {1845} M.DCCC.XLV.)
  6. The Lost Tribes and the Saxons of the East and of the West, with new Views of Buddhism, and Translations of Rock-Records in India, by George Moore, M.D. (Longman, Green, Longman, and Roberts, London {1861} MDCCCLXI)
  7. The Works of Flavius Josephus; comprising the Antiquities of the Jews; a History of the Jewish Wars, and Life of Flavius Josephus; written by himself. Translated by William Whiston, A.M., Professor of mathematics in the University of Cambridge (Willoughby & Co. London 1840)
  8. A personal narrative of a visit to Ghuzni, Kabul, and Afghanistan, and of a Residence at the Court of Dost Mohamed: with Notices of Runjit Sing, Khiva, and the Russian Expedition, by G. T. Vigne Esq. F.G.S. (Whittaker & Co. London 1840)

 “Jesus in India” er en omfattende bog inden for religionshistorie, som findes på mange forskellige sprog, men som endnu ikke er oversat til dansk. Den engelske udgave kan dog downloades fra:

https://www.alislam.org

https://new.alislam.org/library/books/jesus-in-india/info

[1] Hadith, pl. Ahādith: Det der er berettet af disciplene med hensyn til, hvad Profeten Muhammadsa sagde eller gjorde. Navnet anvendes kollektivt om forskellige samlinger af sådanne beretninger, som bl.a. kaldes ʻTraditionerʼ, fordi disse beretninger over en lang periode blev overleveret mundtligt fra person til person.