Islams Ahmadiyya Bevægelse består af muslimer, der tror på den Lovede Messias, Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas (1835–1908) fra Qadian, Indien. Han grundlagde Islams Ahmadiyya Bevægelse i 1889 som en reformbevægelse for at genoplive og fremhæve islams sande budskab om fred, kærlighed, retfærdighed og livets ophøjede værdi.
I dag er Islams Ahmadiyya Bevægelse verdens største islamiske organisation under én guddommeligt udpeget leder, Hazrat Mirza Masroor Ahmad (f. 1950), den 5. Kalif (må Allah være hans Hjælper). Islams Ahmadiyya Bevægelse repræsenteres i dag i over 200 lande og har millioner af medlemmer.
Mirza Ghulam Ahmadas hævdede, at han i åndelig forstand var en genkomst af Jesus og den Lovede Mahdi, hvis komme Profeten Muhammad (Allahs fred og velsignelser være med ham) havde forudsagt.
Medlemmerne af Islams Ahmadiyya Bevægelse tror på, at Gud sendte Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas for at gøre ende på religionskrige, fordømme blodsudgydelse og genoprette moral, retfærdighed og fred. Han reformerede muslimernes fanatiske forestillinger og praksis ved at fremhæve islams sande lære.
Han anerkendte også de ædle læresætninger fra store religiøse grundlæggere og helgener, herunder Zarathustra, Abraham, Moses, Jesus, Krishna, Buddha, Confucius, Lao Tzu og Guru Nanak, og forklarede, hvordan deres oprindelige lære forenes i den sande islam.
Islams Ahmadiyya Bevægelse er den ledende islamiske organisation, som kategorisk afviser enhver form for terrorisme. Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas opfordrede muslimer til at følge Koranens lære og den Hellige Profet Muhammads sædvane ved at forsvare islam gennem en ublodig og intellektuel “djihad med pennen”.
Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas skrev over 80 bøger og tusindvis af breve, afholdt hundredevis af foredrag og deltog i mange offentlige debatter. Islams Ahmadiyya Bevægelse fortsætter denne arv ved at reformere muslimer gennem oplysning og uddannelse – med det formål at genoplive islams sande ånd over hele verden.
Hadrat Mirza Ghulam Ahmadas mindede muslimerne om Guds løfte om at beskytte islam gennem Kalifatet, dvs. det åndelige embede som efterfølger af profetdømmet. Islams Ahmadiyya Bevægelse har den tro, at det kun er det islamiske Kalifat, der fredeligt kan forene menneskeheden. Efter Hadrat Mirza Ghulam Ahmads bortgang i 1908 er han blevet efterfulgt af fem Kalifaer.

Den nuværende Kalif, Hadrat Mirza Masroor Ahmad har sit hovedsæde i Storbritannien og fungerer som Islams Ahmadiyya Bevægelses åndelige og administrative leder. Under Kalifatets ledelse har Islams Ahmadiyya Bevægelse opført over 16.000 moskéer, 600 skoler og 30 hospitaler verden over. Derudover har Bevægelsen oversat den Hellige Koran til 78 sprog som led i dens vedvarende bestræbelser på at fremme fred, viden og åndelig oplysning.
Islams Ahmadiyya Bevægelse udbreder islams sande lære om fred og tolerance gennem en 24 timers satellit-tv-kanal (MTA), internettet (www.alislam.org) samt trykte medier under Islam International Publications. Den står i forreste række, når det gælder humanitær nødhjælp verden over gennem velgørenhedsorganisationen Humanity First, en non-profit organisation.
Islams Ahmadiyya Bevægelse er den eneste islamiske organisation, der støtter adskillelsen mellem religion og stat. På trods af, at den i flere muslimsk-dominerede lande udsættes for alvorlig og vedvarende trosbaseret forfølgelse, fortsætter Bevægelsen med at kæmpe for universelle menneskerettigheder til forsvar for alle religiøse og andre undertrykte mindretal verden over.
Den investerer tillige målrettet i programmer, der fremmer kvinders ligestilling, uddannelse og bemyndigelse.

