Livet efter døden

Menneskets sind og forstand har altid været præget af nysgerrighed og en søgen efter bekræftelse på enhver tro eller forståelse.

Den udbredte interesse for nærdødsoplevelser er et klart bevis på menneskets inderlige trang til at få vished om livet efter døden. Hvad sker der med et menneske, når det dør? Er dette tilværelsens afslutning? Eller findes der liv efter dette liv?

Al religiøs lære giver håb om et liv efter døden. Men der er et ubesvaret spørgsmål: Hvis vi skal leve efter døden, hvordan vil livet efter døden da være? Hvordan vil vore sjæle være, eller i hvilken tilstand vil de befinde sig, når de forlader deres fysiske krop her i denne verden?

Islam har givet et smukt svar på en måde, som den menneskelige intelligens kan fatte. I Qur’anen læser vi:

“Og blandt Hans Tegn er jeres søvn om natten og om dagen og jeres søgen efter Hans nåde. I dette er der med sikkerhed Tegn for folk, som vil høre”. (Sura 30, vers 24)

Et af Guds Tegn i vor søvn, som Han har nævnt i det ovenfor citerede vers, er en begrænset erfaring af livet efter døden. Denne teori underbygges yderligere af følgende vers i den Hellige Qur’an:

“Allah tager de levendes sjæle bort på deres dødstidspunkt, og også deres, som endnu ikke er døde, i deres søvn. Og så holder Han dem tilbage, for hvilke Han har forordnet døden, og sender de andre tilbage til en fastsat tid. I dette er der med sikkerhed Tegn for folk, som tænker sig om“. (Sura 39, vers 43)

Ved læsning af dette vers bortfalder enhver tvivl om, hvor sjælen tager hen efter døden, for den vender tilbage til sin Herre. Og Allahs Ord: “og også deres, som endnu ikke er døde, i deres søvn” antyder med stor tydelighed, at mens vi sover en begrænset tid, vender vore sjæle tilbage til deres Herre, ligesom sjælene vender tilbage til deres Herre efter kroppens død.

Islams Hellige Profetsa lærte os at bede med følgende ord, før vi sover: “O Herre, i Dit Navn dør jeg, og i Dit navn vågner jeg op.” Han lærte os tillige at bede: “Al lovprisning tilkommer Allah, Som atter har vakt os til live efter at have ladet os dø, og til Ham skal vi vende tilbage.” Dette vidner om, at det, vi oplever i vor søvn, er en midlertidig død. Med andre ord er det, vi skuer i vore drømme, en begrænset erfaring af livet efter døden.

  • I vore drømme kan vi erfare ting, som er fri for tidens og rummets begrænsninger. Et øjeblik befinder vi os ét sted i verden, og ved et blink med øjet kan vi være et helt andet sted.
  • Vi kan skue ting i vore drømme, som fysisk er umulige.
  • På samme måde kan vi skue sjæle, der er draget til det hinsidige før os, såsom vore afdøde slægtninge og kære. Mange vil fortælle, at en af deres afdøde slægtninge har givet dem glædeligt nyt eller advaret imod noget.
  • Da vi med denne erfaring i vore drømme er fri for tidens begrænsninger, kan vi skue begivenheder, som endnu ikke har fundet sted, men som vil indtræffe på et tidspunkt i fremtiden.
  • Nogle gange ser folk i deres drømme virkeligheden af en begivenhed i mange detaljer.
  • Da vore sjæle er knyttet til vore kroppe, kan virkeligheden af erfaringen af det hinsidige i vore drømme efterlade et betydeligt indtryk på os.
  • Nogle gange varer erfaringen kun et par dage, mens den andre gange kan vare hele livet, og folk kan ikke glemme erfaringen af en særlig drøm.
  • Virkningen af vore drømme (dvs. hvad vor sjæl erfarer) på vort legeme skyldes deres indbyrdes nære forbindelse. Hvis vort legeme er sygt, er vor sjæl tillige urolig, og hvis vi græder i vore drømme, får vi tårer i øjnene.

Efter forhåbentlig at have fremført et overbevisende argument med hensyn til erfaringen af livet efter døden under søvnen, vender vi os nu til belønningerne i det hinsidige. Mange steder i den Hellige Qur’an omtales disse belønninger, f.eks.:

“I sandhed, de retfærdige skal være blandt haver og kilder. ‘Træd ind deri med fred, i sikkerhed.ʻ Og Vi vil fjerne, hvad der måtte være af nag i deres hjerter, så de vil blive som brødre, tilbagelænede på divaner over for hinanden. Træthed skal ikke berøre dem dér, ej heller skal de nogensinde drives ud derfra.” (Sura 15, vers 46-49) og

”I sandhed, Paradisets beboere vil på denne dag være lykkeligt optaget af forskellige beskæftigelser. De og deres fæller vil være i behagelig skygge, tilbagelænede på ophøjede divaner. De vil have frugter deri, og de vil få alt, hvad de måtte bede om. ʻFred være med jerʼ ‒ et hilsende ord fra den Barmhjertige Herre“. (Sura 36, vers 56-59)

Det bør bemærkes, at ligesom drømmene er underkastet fortolkning, således må også det, som vi er blevet forkyndt om det hinsidige, fortolkes og kan ikke tages bogstaveligt forstand.

Den Hellige Qur’an beskriver belønningerne i det hinsidige i sådanne udtryk, som vi mennesker kan forstå. Man bør huske, at dette ikke er de nøjagtige former for belønning, de er snarere symboler udtrykt i ord, der er velkendte for os, og som peger mod åndelige virkeligheder, der ligger langt ud over vor nuværende fatteevne.

På samme måde, når Qur’anen taler om haver og floder i Paradiset, er disse ikke fysiske, men åndelige. Den sande belønning i det hinsidige er evig fred, glæden ved nærhed til Gud og sjælens fordybelse i Hans kærlighed. Qur’anen fortæller os, at de troende vil være optaget af Gud den Almægtiges lovprisning i Paradiset (Sura 10:11), og de vil stræbe efter stadig højere grader af fuldkommenhed, idet de vil sige: “Vor Herre! Fuldkommengør vort lys for os, og tilgiv os, i sandhed, Du har magt over alle ting”. (Sura 66:9)

Dette vidner om, at Paradiset ikke er en tilstand af lediggang, men af grænseløs åndelig fremgang. Ved enhver opnåelse vil sjælen skue et endnu mere ophøjet trin foran sig og vil stræbe efter det, og de troende drages stedse nærmere til det Guddommelige, i uendelig glæde og fuldkommenhed, hvor en sådan stræben ikke vil forårsage udmattelse. (Sura 15:49)

Dette er et særdeles interessant og vigtigt emne, da det berører mennesket selv, meningen med dets tilværelse på jorden og dets liv efter døden. Jorden har fra tidernes begyndelse rummet utallige mennesker og vil fortsat gøre det – mennesker med forskellige opfattelser, når det gælder tro. Det er derfor vor pligt at respektere hinandens overbevisninger og altid forblive åbne for at fordybe os i studiet af sådanne fascinerende emner og udvide vores viden derom. Måske gemmer der sig en visdom i andres tro, som vi endnu ikke har formået at fatte.